Reglerne for udenlandsk arbejdskraft i Danmark er blevet ændret flere gange siden 2023. Hvis dit firma bruger eller overvejer at bruge medarbejdere fra udlandet i 2026, er der fire områder, du skal være opdateret på. De fire kan koste dig dyrt at overse: bøder, projektforsinkelser og i værste fald karantæne fra at hyre udenlandsk arbejdskraft.
- Beløbsgrænsen 2026: ca. 514.000 kr/år for tredjelands-fastansættelse
- Positivlisten dækker mange håndværksfag — kan være lettere end beløbsgrænsen
- EU-borgere: A1-attest + RUT-registrering er hvervgivers ansvar
- Bøder forhøjet i 2025-26 — 10.000-20.000 kr per overtrædelse er ikke ualmindeligt
- Kæde-ansvar for hovedentreprenør ved underleverandører
1. Beløbsgrænseordningen
Beløbsgrænseordningen tillader virksomheder at ansætte medarbejdere fra tredjelande (uden for EU/EØS) hvis lønnen overstiger en fast årlig grænse. Beløbet justeres hvert år. I 2026 ligger grænsen omkring 514.000 kr brutto per år for fuldtidsbeskæftigelse.
For byggeri og håndværk er det relevant hvis du vil have en specialist fra fx Polen, Filippinerne eller Indien på fastansættelse. Grænsen er ikke en hindring for kvalificerede faglærte, men dokumentationen skal være på plads inden den første arbejdsdag.
2. Positivlisten
Positivlisten lister specifikke faggrupper, hvor Danmark anerkender mangel på arbejdskraft. Medarbejdere indenfor disse fag kan ansættes fra tredjelande på lempeligere vilkår end beløbsgrænseordningen.
3. EU-borgere: A1-attest er stadig grundkravet
For medarbejdere fra EU og EØS-lande gælder fri bevægelighed. De skal ikke have arbejdstilladelse, men der er to dokumenter, du som dansk hvervgiver hænger på:
- A1-attest: dokumenterer at medarbejderen er socialt sikret i hjemlandet. Skal være på plads inden første arbejdsdag.
- RUT-registrering: udenlandske udstationerede skal registreres i Registeret for Udenlandske Tjenesteydere før arbejdet starter. Manglende registrering kan koste 10.000 kr per overtrædelse.
Det er hvervgivers ansvar at sikre at dokumentationen findes, også selvom medarbejderen er ansat hos en udenlandsk underleverandør eller et vikarbureau. Arbejdstilsynet kontrollerer ofte, og bøderne er forhøjet i 2025 og 2026.
4. Skærpede dokumentationskrav
Siden 2024 stiller myndighederne højere krav til løbende dokumentation. Det handler om:
- Identifikation af alle udenlandske medarbejdere på pladsen (foto-ID + arbejdstilladelse/A1)
- Daglig dokumentation af arbejdstid og overenskomstmæssig løn
- Verificerbar lønudbetaling, ikke kontante betalinger
For større byggeprojekter med flere underleverandører er hovedentreprenør medansvarlig for at sikre at alle underleverandører overholder reglerne. Det er en kæde-ansvar, der i praksis betyder, at du bør have skriftlige garantier fra dine underleverandører.
Bøder og konsekvenser ved overtrædelse
| Overtrædelse | Bødeniveau 2026 |
|---|---|
| Manglende A1-attest | 10.000-15.000 kr per medarbejder |
| Manglende RUT-registrering | 10.000 kr per registrering |
| Ulovlig arbejdstilladelse | Op til 50.000 kr + karantæne |
| Gentagne overtrædelser | Forhøjede beløb + erhvervsforbud i alvorlige sager |
| Kontant lønbetaling | Skattekontrol + bøder afhængigt af beløb |
Hvad betyder det praktisk for dit firma?
Tre konkrete handlinger der gør jer compliance-sikre i 2026:
- Lav en intern tjekliste over hvilke dokumenter der skal være på plads før en udenlandsk medarbejder starter. Brug den hver gang, også når det haster.
- Gem dokumenterne i 5 år efter ansættelsen er afsluttet. Arbejdstilsynet kan kræve historiske dokumenter ved kontrol.
- Stil krav til dit bureau eller underleverandør: hvis I bruger vikarbureau eller underleverandør, kræv at de leverer compliance-dokumentationen som standard og ikke som tillægsydelse.
Vores model
Hos Vikarholdet er compliance-dokumentation på alle udenlandske vikarer inkluderet i timeprisen. A1-attest, RUT-registrering og verifikation af certifikater ligger hos os, ikke hos dig. Det betyder, at I kan fokusere på byggeprojektet uden at frygte Arbejdstilsynets næste besøg.